Når årsrapporten skal afleveres, skal den som regel forsynes med en revisors erklæring – typisk en A- eller B-erklæring. Men hvad betyder de to typer egentlig, og hvordan påvirker de virksomhedens ansvar, dokumentation og bogføring? For mange ledere og bogholdere kan forskellen virke teknisk, men den har stor praktisk betydning. En A-erklæring indebærer et højere niveau af kontrol og sikkerhed, mens en B-erklæring er mere begrænset i omfang. I denne artikel gennemgår vi, hvad forskellen er på erklæringstype A og B, og hvordan bogholderen spiller en central rolle i at sikre, at virksomheden vælger rigtigt – og lever op til kravene.
Når en virksomhed skal indsende sin årsrapport, kræver loven i mange tilfælde, at der følger en revisors erklæring med. Det er revisors professionelle vurdering af, om regnskabet giver et retvisende billede, og om det lever op til årsregnskabslovens krav.
Erklæringen har to hovedformål:
At give myndigheder og interessenter tillid til tallene.
At ansvarsplacere – både hos ledelsen, bogholderen og revisoren.
Revisoren udarbejder erklæringen ud fra virksomhedens størrelse, kompleksitet og regnskabsklasse (typisk klasse B eller C).
Der findes flere typer erklæringer, men de mest almindelige for små og mellemstore virksomheder er A- og B-erklæringer.
For at forstå forskellen er det vigtigt at vide, at revisors erklæring er et udtryk for graden af kontrol. Jo højere erklæringstype, jo mere omfattende er revisors arbejde – og jo større sikkerhed får læseren.
Bogholderens arbejde spiller en afgørende rolle i, hvor let og præcist revisoren kan udarbejde erklæringen. Et ryddeligt og veldokumenteret regnskab gør processen hurtigere og billigere – og minimerer risikoen for forbehold eller anmærkninger.
Men inden vi går til forskellen mellem A og B, er det værd at se på, hvad en erklæring egentlig omfatter.
Revisor vurderer:
Om bogføringen er korrekt og stemmer med bilag.
Om afstemninger og periodiseringer er foretaget korrekt.
Om ledelsen har taget de nødvendige forbehold.
Om årsrapporten overholder lovgivningen.
Det er altså ikke blot en “påtegning” – det er en professionel sikkerhedsvurdering.
Bogholderen står for at levere tallene, afstemme konti og forklare transaktioner. Revisoren bygger erklæringen på bogholderens arbejde – og derfor er samarbejdet mellem de to nøglen til et retvisende regnskab.
Selvom erklæringstype A og B kan lyde ens, er forskellen markant. Den ligger i omfanget af revisors kontrol og det sikkerhedsniveau, som erklæringen giver.
En A-erklæring betyder, at revisor har foretaget en fuld revision af årsrapporten. Det er den mest omfattende og detaljerede form for erklæring.
Revisor undersøger her:
Bilag, posteringer og afstemninger i dybden.
Interne kontroller og virksomhedens processer.
Væsentlige regnskabsposter gennem stikprøver og analyser.
Formålet er at opnå høj grad af sikkerhed for, at regnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler.
En A-erklæring ender typisk med formuleringen:
“Efter vores opfattelse giver årsregnskabet et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og økonomiske resultat.”
Denne erklæring bruges især af større virksomheder, virksomheder med ekstern finansiering, eller hvor investorer kræver maksimal troværdighed.
En B-erklæring, også kaldet udvidet gennemgang, blev indført som et lettere alternativ til revision for mindre virksomheder.
Her laver revisor stadig kontrol, men i mindre omfang. I stedet for en fuld revision gennemfører revisor:
Analytiske procedurer (sammenligner og vurderer regnskabstal).
Forespørgsler til ledelsen og bogholderen.
Stikprøver på udvalgte områder.
Revisor undersøger altså ikke alle bilag og kontroller, men foretager en vurdering baseret på dialog, analyser og overblik.
En B-erklæring giver moderat sikkerhed – altså en sandsynlighed for, at regnskabet er korrekt, men uden den samme dybdegående kontrol som en revision.
Formuleringen lyder typisk:
“Ved den udvidede gennemgang er der ikke fundet forhold, som giver anledning til at tro, at regnskabet ikke giver et retvisende billede.”
Valget afhænger af virksomhedens størrelse, behov og risikoprofil.
Virksomheden har lån, investorer eller samarbejdspartnere, der kræver høj troværdighed.
Der er komplekse transaktioner eller flere selskaber.
Der ønskes maksimal sikkerhed mod fejl og svig.
Virksomheden er mindre (typisk regnskabsklasse B).
Der ønskes et billigere og enklere alternativ.
Ledelsen har god intern kontrol og tillid til bogholderiet.
Mange virksomheder vælger i dag B-erklæringen som standard, men det kræver stadig, at bogføringen er i orden. Hvis bogholderiet halter, kan revisor ikke give erklæringen uden forbehold – og så mister erklæringen sin værdi.
Bogholderen spiller en afgørende rolle både før, under og efter revisors arbejde. En velorganiseret bogholder gør revisors arbejde lettere – og sikrer, at erklæringen kan udstedes uden problemer.
Inden revisor går i gang, sørger bogholderen for at:
Afstemme alle konti (bank, kreditorer, debitorer, moms, løn m.m.)
Kontrollere bilag og vedhæfte dokumentation.
Sikre korrekt periodisering og afslutning af regnskabsåret.
Udarbejde afstemningsmapper og noter.
Et veldokumenteret regnskab gør det muligt for revisor at udføre sit arbejde effektivt – og det kan spare mange timers revision.
Når revisor arbejder med materialet, fungerer bogholderen som revisors kontaktperson.
De hjælper med at forklare posteringer, finde dokumentation og afklare tvivlspunkter.
Et godt samarbejde betyder, at revisor kan fokusere på kontrol frem for fejlfinding. Jo bedre data bogholderen leverer, jo mere præcis bliver revisors erklæring.
Når erklæringen er færdig, kan revisor have bemærkninger eller forslag til forbedringer.
Bogholderen bør:
Gennemgå revisors kommentarer.
Implementere anbefalinger i fremtidige perioder.
Sikre, at fejl eller mangler ikke gentager sig.
Dette er især vigtigt, hvis virksomheden ønsker at skifte fra B til A-erklæring i fremtiden – eller omvendt.
En erfaren bogholder kan desuden rådgive ledelsen om:
Hvilken erklæringstype der passer bedst.
Hvad det kræver at opnå en “ren” erklæring uden forbehold.
Hvordan virksomheden kan optimere processer for at lette revisors arbejde.
Kort sagt: Revisor afgiver erklæringen, men bogholderen sikrer, at der er noget at erklære på.
Forskellen på erklæringstype A og B handler i bund og grund om graden af kontrol og sikkerhed. A betyder fuld revision og høj sikkerhed, mens B er en udvidet gennemgang med moderat sikkerhed. Bogholderens rolle er at levere det solide grundlag, der gør revisors arbejde muligt. Jo bedre bogføringen er, jo lettere bliver erklæringen – og jo stærkere står virksomheden over for både SKAT, banker og samarbejdspartnere.
A-erklæring er en fuld revision med høj sikkerhed, mens B-erklæring er en udvidet gennemgang med begrænset kontrol.
Det afhænger af virksomhedens størrelse, lovkrav og ledelsens beslutning – ofte i samråd med revisor og bogholder.